Scenariebeskrivelser

Herunder er en beskrivelse af de forskellige scenarier præsenteret på hjemmeiden. Et Reference scenarie som viser udviklingen med allerede vedtagne politikker (dvs. inkl. energiaftalen fra 2018) og tre målscenarier der viser hvordan Danmarks reduktionsprofil skal se ud ifht. forskellige CO2-budgetter. Derudover er der to politikscenarier, et der blev udviklet på en woorkshop på Marienlyst og så et bud på hvordan Danmark kan nå sin ambitiøse målsætning fra COMETS-projektgruppen. Referencescenariet anvendes som grundlag for alle politikscenarier. Dvs. de implementerede politikker i politkscenarierne lægges ovenpå de politikker, der er inkluderet i Referencen.

Et målscenario betyder at vi blot fortæller modellen hvilke rammer den skal holde sig indenfor. I CO2-budget scenarierne giver vi modellen en begrænsning på hvor hvor meget CO2 der akkumuleret kan udledes fra i dag og frem til 2050 og så finder den en løsning som opfylder dette ved at minimere de samlede systemomkostninger.

Et politikscenario køres uden faste målsætninger, men derimod ved at implementere politikker, som skubber udviklingen i en ønsket retning – og så kan det efterfølgende tjekkes om diverse målsætninger bliver opfyldt.

I politikscenarier inkluderes hele det danske energi- og bil-afgiftsystem.

Alle scenarier er kørt i 4 versioner, således at betydningen af at tillade CCS teknologier og begrænse importen af biomasse og biobrændsler kan studeres. Dette styres af to knapper i menuen til venstre: Hvis man aktiverer ”CCS tilladt”-knappen, så får modellen mulighed for at investere i CCS teknologier og hvis man aktiverer ”Ingen bio import” så begrænses modellen mulighed for at importerer biomasse og biobrændsler fra 2030.

Tryk på link’ene herunder for flere detaljer om de enkelte scenarier:

Reference scenario

Politikscenarier:

• Marienlyst scenario
• COMETS scenario

Målsætningsscenarier:

CO2-budget scenarier

Det er vigtigt at forstå forskellen mellem miljømålsætninger, hvilke virkemidler, der kan indfri målsætningerne og de politikker, der skal vedtages i Folketinget for at få virkemidlerne implementeret. Denne forskel har vi forsøgt at illustrere i figuren nedenfor.

Reference scenario

Gå tilbage

Reference scenariet minder om Energistyrelsens basisfremskrivning. Det indeholder alle allerede besluttede politikker, inklusiv den seneste energiaftalen fra 2018, samt samme brændselspriser som anvendes af Energistyrelsen. Dvs. et energiscenarie med fastlåst politik frem til 2050. Det antages dog, at der udpeges områder til udbygning af havvindmøller i både øst og vest Danmark efterhånden som behovet opstår, samt at udbuddet af el og hybrid biler i 2025 er på niveau med i dagens udbud af benzin biler – dette kræver formentlig en klar udmelding fra regeringen om at de ser elbiler som den fremtidige løsning i Danmark, ellers vil bilproducenterne sandsynligvis ikke bringe nok el- og hybridbiler på markedet i Danmark. Der er i modellen taget højde for omkostninger til udbygning af infrastruktur til el- og gasbiler og modellen bygger automatisk denne infrastruktur efter behov og dermed er det implicit antaget at der er politisk opbakning til en sådan udbygning. Der er i modellen antaget en maksimal udbygning af 6200 MW landvind, 50000 MW havvind, 3000 MW bølgeenergi, 12000 MW tag solceller og 3000 MW mark solcelleanlæg - det sidste svarende til et areal på ca. halvdelen af Langeland. Scenariet inkluderer international bunkering fra shipping industrien og international flytransport. Dvs. det inkluderer den danske del af den internationale skibs- og flytrafik og tilhørende energiforbrug og emissioner. Det er vigtigt at betragte hele den danske udledning af drivhusgasser i forbindelse med dansk ansvar i en global klimaaftale. Der antages at der fortsat gives tilladelser til udbygning med havvindmølleparker. Scenariet er desuden brugt som reference til beregning af ekstraomkostninger for politikscenarierne.

Målsætninger:

• 55 % VE andel i 2030
• Et grønt baseret el system i 2030
• Fjernvarmesektoren højst 10% af produktionen baseret på fossile brændsler

Politikker:

• 3 nye havvindmølle parker (estimeret til at bliver 2,6 GW).
• Landvind begrænses til et maksimalt antal møller (lineær reduktion fra XX til 1850 møller i 2030)
• 4.2 Mia. DKK i teknologi neutral støtte i alt mellem 2020 og 2024
• Statsstøtten til biomasse-kraftvarmeanlæg fjernes for nye anlæg fra april 2019. Eksisterende ikke afskrevne anlæg modtager forsat støtte i resterende levetid max 15/20 år.
• Støtte til biogas forlænges frem til 2032
• Afgiftslempelse på elafgift
  • El-varmeafgift sænkes til 15,5 øre/kWh
  • Den almindelige elafgift sænkes med 4 øre/kWh i 2019-2022, 7 øre/kWh i 2023, 8 øre/kWh i 2024 og 14 øre/kWh i 2025 (2018-priser). Som følge af aftalen vil elafgiften således udgøre 77,4 øre/kWh i 2025 (2018-priser).
  • Elafgift til liberale erhverv sænkes til proces sats
• Udfasning af kul i el-produktion (giver en åbning for de centrale kraftvarmeværker at fortsætte kul forbrænding til varmeproduktion)

Politikker endnu ikke implementeret i modellen:

• 500 mio. årligt til energibesparelser i industrien i perioden 2020-2024
  • 200 mio. er øremærket til energibesparelser i bygninger
• Fuld genopbygning af Thyra-anlæggene i Nordsøen, sikrer at de resterende ressourcer hentes op fra undergrunden

Marienlyst scenario

Gå tilbage

De foreslåede virkemidler og politisker er baseret på gruppe-diskussioner på COMETS workshoppen på Marienlyst i Helsingør den 20-21 juni 2019. Nogle af politikkerne er så implementeret i TIMES-DK modellen og skaber dermed Marienlyst scenariet. De øvrige forslag til virkemidler og politikker som blev diskuteret står til inspiration for andre som kan arbejde videre med dette.

Klimapolitiske Udfordringer (CO2)

#1 El- og varme

Udfasning af fossile brændsler i el- og varmesektoren hurtigst muligt og gerne inden 2025 (Fossilfri inden 2025) (dvs. lukning af Nordjyllandsværket før tid) (udleder i dag over 6 mio. t. CO2).

a. Ifølge beregningerne burde tæt på al fossile CO2- udledninger fra el- og varmesektoren lukkes ned inden 2025, fordi omkostningerne ved omstilling af bl.a. flysektoren og industrien er langt højere og des længere tid vi har til denne omstilling, jo mere sandsynlig er udviklingen af innovative løsninger inden for områderne.

#2 Persontransport

Omstilling af bilparken til grønne biler skal accelerer allerede fra i dag, men hvordan sikres udbuddet af elbiler og den nødvendige infrastruktur (Fossilfri inden 2045) (over 1 mio. grønne biler i 2030) (bilparken udleder i dag omkring 7 mio. t CO2)

a. Omstilling af bilparken til elbiler kan i høj grad drives af den nuværende afgiftsstrukturtur, men resulterer i gevaldige tab i skatteprovenuet (op mod 20 mia.kr. om året fra 2030)

b. Hvordan sikrer man at der udbydes nok grønne biler på det danske marked?

#3 Tung vejtransport:

Den tunge vejtransport skal omstilles til vedvarende energi, men kun dele af omstillingen kan ske til batteridrevne køretøjer, det drejer sig især om varevogne og kortdistance transport med lastbiler. (Fossilfri inden 2045) (godstransport udleder i dag omkring 5 mio. t CO2).

#4 Industri

Industrien har begrænsede incitamenter for omstillingen til grønne brændsler. (Fossilfri inden 2040) (Der er behov for en kraftigt elektrificering, da alternativer som grøn gas forventes at værre væsentligt dyrere)

#5 Flytransport

Flysektoren er støt stigende, og også klart den største klimaudfordring i transportsektoren, fordi den ikke kun udleder CO2, men også påvirker klimaet ekstra pga. bl.a. dannelse af vanddampe oppe i atmosfæren, der forøger klimaeffekten med en faktor 2-3 ifht. afbrænding ved jordoverfladen. Grønne brændsler er en del af løsningen, men ændringer i ruter, flytidspunkter og omstilling til landbaseret transport (jernbane) er også en del af løsningen. (Fossilfri inden 2050) (CO2 udledningerne fra flysektoren er omkring 3.5 mio. t CO2 i dag med risiko for at stige til over 4.5 mio. t CO2 i 2050. Effekten fra vanddamp og andre partikler, svarer til yderlige 5 mio. t CO2e allerede i dag)

a. Grønne brændsler til fly sektoren?? (potentiale for reduktion af både direkte CO2 udledninger og partikel forurening)

b. Ændring af flyruter, højde, hastighed og fly tidspunkter, der er optimeret efter drivhusgaseffekten? (potentiale for brændstofreduktion)

c. Omstilling fra fly til jernbane.

#6 Cementproduktion

Grøn cement, hvordan fremmes overgangen? (Fossilfri inden 2040) (cement ses af modellen som en af de sværeste/tungeste problemer i industrien og udleder i dag omkring 2 mio. t CO2 årligt, hvoraf halvdelen kommer direkte fra produktionen)a.Skift af brændsler til cement produktionb. Inkludering af CCS teknologierc. Lav-emissions cement, hvor der bl.a. bruges mindre clinker, og dermed udleder CO2 under produktionend.Reduktion af cementforbruget, via nye bygningsmetoder eller genbrug af cement.

#7 Skibstransport

Danmark har et af verdens største rederier, som har sat fokus på grønne brændsler og har potentiale til at reducere verdens CO2-udledninger med mere end alle Danmarks øvrige CO2-udledninger tilsammen. (Fossilfri inden 2050) (Dansk ansvar for CO2 udledningerne ved Søfart svarer ifølge vores beregninger til ca. 1 mio. t CO2 årligt, Mærsk koncernen udleder på globalt plan ca. lige så meget som Danmark eller over 30 mio. t CO2 årligt)

a. Skal skibsbrændslerne produceres i Danmark, hvor vi kan udnytte overskudsvarmen?b.Hvilken type brændsler kan dække behovet?

#8 Biomassseressourcer

Den nationale biomasseressource kan måske ikke engang dække behovet for bio-brændsler til flysektoren. Medmindre der laves væsentlige ændring i arealanvendelsen og dermed landbrugssektorens produktion. (Danmark har et større nationalt biomasse potentiale per indbygger end det globale gennemsnit)

a. Skal vi tillade import af biomasse og biobrændsler i fremtiden? Bæredygtig biomasse?

b. Biomasseressourcerne er knappe og vi skal sikre der er nok til både brændsel, plastisk, kosmetik og medicinproduktion i fremtidenc. Elektrofuels kan og skal formodentligt supplere biobrændslerne, men de er dyrere. Hvordan sikrer vi udviklingen på dette område.

#9 Individuelle reductionskrav til sektorer

Et krav der påtvinger sektorerne til at reducere CO2 udledningen. Vil kunne fungere som et national kvote marked.

Følgende udfordringer blev ikke behandlet på Marienlyst workshoppen:

COMETS Scenario

Gå tilbage

COMETS scenariet består af politikker som ifølge TIMES-DK modellen kan få Danmark til at overholde et CO2-budget på mellem 400-500 Mt CO2 frem mod 2050 og det inkluderer også drastiske reduktioner af de øvrige drivhusgasudledninger (metan og lattergas). Følges en sådan udvikling kan Danmark blive klimaneutral i 2050, hvilket er i tråd med Paris-aftalens målsætning om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grad.

Desuden vil CO2-optaget fra ny skov plantet mellem 2050 og 2100 svare til ca. 200-300 Mt CO2, hvilket er med til at sikre at Danmark også på længere sigt også understøtter Parisaftalen. Vi har prøvet at anvende nogle få generelle virkemidler og politikker på tværs af sektorer, og hvor disse ikke vurderes at have tilstrækkelig effekt har vi tilføjet mere sektorspecifikke politikker. Der er fokuseret på at ramme de store udledninger.

Hovedpillerne i COMETS scenariet er en generel CO2-afgift indført i Danmark, som justerer både afgiften for de kvotebelagte sektorer og de ikke kvoteomfattede op til et afgiftsniveau, der er højt nok til at sikre omstillingen. Derudover et VE iblandingskrav i flydende brændsler, som sikrer omstillingen i de sektorer hvor CO2-afgiften ikke er nok til at sikre fortrængningen af fossile brændsler.

Minimum CO2-afgift

Minimums generel CO2 afgift for alle sektorer, korrigeres for evt. kvotepris så summen bliver som listet her:

• 2020: 200 kr/t
• 2025: 500 kr/t
• 2030: 800 kr/t
• 2035: 1100 kr/t
• 2040: 1400 kr/t
• 2045: 1700 kr/t
• 2050: 2000 kr/t

De høje CO2-priser sidst i perioden er baseret på de teknologifremskrivninger vi har til rådighed nu. Højst sandsynligt vil nye teknologier dukke op og der vil være uforudsete prisfald på andre, som vil drive den nødvendige CO2-pris ned. Prisen skal derfor løbende opdateres, f.eks. hvert andet år, således at den lige præcis er høj nok til at drive omstillingen.

Biomasse og biobrændsler skal pålægges en CO2-udledningen som følger EU´s VE-direktiv. Dette vil medføre at forbruget af biomasse vil skulle betale en stigende afgift som følger den før nævnte minimumssats for CO2-afgiften. Konkret for halm og træflis, vil det betyde en marginal stigning i prisen på 8 og 10 DKK/GJ i 2050, såfremt det er transporteret over kortere distancer f.eks. nationalt, hvorimod træflis fra Baltikum vil have en øget omkostning på 30,4 DKK/GJ. Ligeledes vil importerede biobrændsler afgiftsbelægges, i henhold til af deres CO2-udledninger i beregnet som defineret i VE-direktivet.

Minimum iblandingskrav

Til beregning af iblandingsprocent bruges EU’s regneregler inklusiv VE-direktivets CO2-reduktionsbidrag for forskellige typer af biobrændsler.

VE iblandingskrav for luftfart og søfart

• 2025: 5%
• 2030: 10 %
• 2035: 15 %
• 2040: 30 %
• 2045: 50 %
• 2050: 100 %

Iblandingskrav for almindelig benzin og diesel, gælder også forbrug af benzin og diesel i industrien).

• 2020: 8%
• 2025: 15 %
• 2030: 30 %
• 2035: 45 %
• 2040: 70 %
• 2045: 100 %

Sektorspecifikke politikker

El- og varmesektoren

Afsat pladser til havvindmølleparker,

• Minimum 4 og 6.5 GW samlet kapacitet i hhv. 2025 og 2030. Det betyder ca. 2 parker af 800 MW inden 2025 og 3 yderligere af 900-1000 MW størrelse inden 2030. Dvs. sagsbehandlingsprocessen for havmølleparker skal speedes op for at det kan nås.

Evt. støtte udfasningen af kulkraftværker, dvs. støtte til tidlig lukning af Nordjyllandsværket og Fynsværket - senest i 2025.

• Havvindmølleparker skal erstatte den tabte produktion
• Varmebehovet skal dækkes via eksisterende biomasseværker, overskudsvarme fra industri og raffinaderier, samt store varmepumper.
• Fjerne overskudsvarmeafgiften for fossilfri og el-baseret overskudsvarme

Transport

Bilparken skal frem mod 2035 gradvist omstilles til næsten 90 % fossilfrihed:

• Stop salg af traditionelle biler som bruger fossile brændsler senest i 2030, gerne tættere på 2025 (kan være i strid med EU lov)
• Årlig korrektion af effektivitets-afgiftsfritagelsen stigning med 1 km/l årligt frem mod 2030 og 2 km/l mellem 2030 og 2050. Dette vil sikre provenuindtægterne samt en gradvis forøgelse af registreringsafgiften for fossile og ineffektive biler. Alternativt kan roadpricing indføres
  • Dette system indføres også for den grønne ejerafgift, hvor en årlig stigning sikrer et forsat incitamentet til at skifte ældre og ineffektive biler til nyere biler
  • Effekten af disse tiltag vil være at prisen på mellemklasse benzin- og dieselbiler frem mod 2030 stiger med ca. 30-40.000 kr., samtidig vil hybridbiler og elbiler frem mod 2025 og 2030 falde i pris til samme niveau som nuværende benzin- og dieselbilers forbrugerprisniveau. (Et sådan tiltag er ikke i modstrid med EU-lov, men gør blot fossile biler mindre økonomisk attraktive).

Industri

Der er behov for yderligere forskning inden for store varmepumper i industrien, så industrien kan blive mindre afhængig af biomasse.

Cementproduktion skal have tilladelse til udvikling og udnyttelse af CCS. Denne industri har en speciel udfordring, da selve processen udleder CO2, uafhængig af hvilket type brændsel der bruges. Der er fortsat behov for forskning og videre udvikling i cementtyper for at minimere behovet for dyre CCS teknologier.

I scenariet er ikke indført tiltag i industrien ud over de generelle tiltag nævnt tidligere, men det kræver en fortsat teknologisk udvikling før industrien kan blive CO2-neutral og CCS teknologier bliver en nødvendig del af løsningen.

Landbrug

Store dele af landbruget skal omlægges hvis vi skal overholde den danske målsætning om at blive klimaneutral i 2050. Det betyder at på det tidspunkt skal CO2 optaget fra LULUCF modsvare landbrugets udledninger af drivhusgasser.

• De kulstofholdige jorde skal omlægges til skov og natur
• Derudover skal ca. 40 % af landbrugsjorden omlægges til åben natur og skov
• Udledningerne fra husdyr skal også sænkes med 40 % inden 2050, via ændret fodersammensætningen og reduktion i antallet af husdyr - især kvæg.

CO2-budget scenarier

Gå tilbage

Vi præsenterer 3 CO2-budget scenarier som er et bud på hvordan Danmarks CO2 emissionsprofil skal se ud hvis Paris-aftalen skal overholdes. Disse scenarier adskiller sig fra de andre ved at være målsætningsstyrede scenarier. Det eneste som styrer modellen her er et krav om at Danmark ikke må udlede mere end hhv. 300 Mt, 400 Mt og 500 Mt CO2 akkumuleret frem til 2050. Vores centrale skøn baseret på de seneste IPCC rapporter er at Danmark maksimalt har 500 Mt CO2 tilbage på budgettet til al fremtid. Da der dels er stor usikkerhed på hvordan det globale budget skal fordeles ud på de enkelte lande og hvad der viser sig at være det rigtige niveau, så har vi også regnet på to alternativt strammere krav.

Tilbage til forsiden