Politiske udfordringer når Danmark skal opfylde Paris-aftalen

For at holde de danske udledninger af drivhusgasser under det snævre budget som Paris-aftalen giver os, så er det vigtigt at fokusere på hvor de store potentialer ligger og hvilken rækkefølge de skal høstes i. Vi har forsøgt at lave prioriterede lister inden for energirelateret CO2-udledning og inden for ikke-CO2 relatereret klimagasudledninger (hovedsageligt fra landbruget). Desuden er der mulighed for at lagre CO2 i skov ved at øge skovareal eller ved at introducere carbon capture storage and use teknologier (CCS, CCU). Listerne præsenteret herunder er rangeret så de øverste udfordringer dem der sættes ind overfor først og samtidig har en stor effekt. Længere nede på listerne kommer så store potentialer som vi stadig har tid til at løse eller små potentialer.

Udfordringer i omstillingen af det danske energisystem i overensstemmelse med Paris-aftalen (energirelateret CO2)

Udfordringer i reduktion af øvrige drivhusgasser i overensstemmelse med Paris-aftalen (LULUCF mv.)

Udfordringer i omstillingen af det danske energisystem i overensstemmelse med Paris-aftalen (energirelateret CO2)

Gå tilbage

1. El- og varme: Udfasning af fossile brændsler i el- og varmesektoren hurtigst muligt og gerne inden 2025 (burde være fossilfri inden 2025) (dvs. lukning af Nordjyllandsværket før tid) (udleder i dag over 6 mio. t. CO2)

a. Ifølge beregningerne burde tæt på al fossile CO2- udledninger fra el- og varmesektoren lukkes ned inden 2025, fordi omkostningerne ved omstilling af bl.a. flysektoren og industrien er langt højere og des længere tid vi har til denne omstilling, jo mere sandsynlig er udviklingen af innovative løsninger indenfor områderne.

2. Persontransport: Omstilling af bilparken til grønne biler skal accelerer allerede fra i dag, men hvordan sikres udbuddet af elbiler og den nødvendige infrastruktur (burde være fossilfri inden 2045) (over 1 mio. grønne biler i 2030) (bilparken udleder i dag omkring 7 mio. t CO2)

a. Omstilling af bilparken til elbiler kan drives i høj grad af nuværende afgiftsstrukturtur, men resulte- rer i gevaldige tab i skatteprovenuet (op mod 20 mia.kr. om året fra 2030)

b. Hvordan sikrer man at der udbydes nok grønne biler på det danske marked?

3. Tung vejtransport: Den tunge vejtransport skal omstilles til vedvarende energi, men kun dele af omstillingen kan ske til batteridrevne køretøjer, det drejer sig især om varevogne og kortdistance transport med lastbiler. (burde være fossilfri inden 2045) (godstransport udleder i dag omkring 5 mio. t CO2)

4. Industri: Industrien har begrænsede incitamenter for omstillingen til grønne brændsler. (burde være fossilfri inden 2040) (Der er behov for en kraftigt elektrificering, da alternativer som grøn gas forventes at værre væsentligt dyrere)

5. Flytransport: Flysektoren er støt stigende, og også klart den største klimaudfordring i transportsektoren, fordi den ikke kun udleder CO2, men også påvirker klimaet ekstra pga. bl.a. dannelse af vanddampe oppe i atmosfæren, der forøger klimaeffekten med en faktor 2-3 ifht. afbrænding ved jordoverfladen. Grønne brændsler er en del af løsningen, men ændringer i ruter, flytidspunkter og omstilling til land- baseret transport (jernbane) er også en del af løsningen. (burde være fossilfri inden 2050) (CO2 udledningerne fra flysektoren er omkring 3.5 mio. t CO2 i dag med risiko for at stige til over 4.5 mio. t CO2 i 2050. Effekten fra vanddamp og andre partikler, svarer til yderligere 5 mio. t CO2e allerede i dag) a. Grønne brændsler til fly sektoren?? (potentiale for reduktion af både direkte CO2 udledninger og partikel forurening) b. Ændring af flyruter, højde, hastighed og fly tidspunkter, der er optimeret efter drivhusgaseffekten? (potentiale for brændstofreduktion) c. Omstilling fra fly til jernbane

6. Cementproduktion: Grøn cement, hvordan fremmes overgangen? (burde være fossilfri inden 2040) (cement ses af modellen som en af de sværeste/tungeste problemer i industrien og udleder i dag omkring 2 mio. t CO2 årligt, hvoraf halvdelen kommer direkte fra produktionen)

a. Skift af brændsler til cementproduktion

b. Inkludering af CCS teknologier

c. Lav-emissions cement, hvor der bl.a. bruges mindre klinker, der udleder CO2 under produktionen

d. Reduktion af cementforbruget, via nye bygningsmetoder eller genbrug af cement

7. Skibstransport: Danmark har et af verdens største rederier, som har sat fokus på grønne brændsler og har potentiale til at reducere verdens CO2-udledninger med mere end alle Danmarks øvrige CO2-udledninger tilsammen. (burde være fossilfri inden 2050) (Dansk ansvar for CO2 udledningerne ved Søfart svarer ifølge vores beregninger til ca. 1 mio. t CO2 årligt. Mærsk koncernen udleder på globalt plan ca. lige så meget som Danmark eller over 30 mio. t CO2 årligt)

a. Skal skibsbrændslerne produceres i Danmark, hvor vi kan udnytte overskudsvarmen? b. Hvilken type brændsler kan dække behovet?

8. Biomassseressourcer 1: Den nationale biomasseressource kan måske ikke engang dække behovet for bio-brændsler til flysektoren. Medmindre der laves væsentlige ændringer i arealanvendelsen og dermed landbrugssektorens produktion. (Danmark har et større nationalt biomassepotentiale per indbygger end det globale gennemsnit)

a. Skal vi tillade import af biomasse og biobrændsler i fremtiden? Bæredygtig biomasse?

b. Biomasseressourcerne er knappe og vi skal sikre der er nok til både brændsel, plastisk, kosmetik og medicinproduktion i fremtiden

c. Elektrofuels kan og skal formodentligt supplere biobrændslerne, men de er dyrere. Hvordan sikrer vi udviklingen på dette område.

9. Biomasseressourcer 2: Biomasse er ikke CO2-neutral, når vi snakker temperaturstigninger, fordi der udledes CO2 direkte ved afbrænding, mens CO2 ́en optages igen over de næste 20-100 år. (Vi risikerer dermed et overshoot af 2 graders målsætningen og øger sandsynligheden for at komme i nærheden af kritiske tipping points)

a. Kan dette opvejes af øget skovrejsning og omlægning af arealer?

10. CCS: Lagringsmuligheder for CO2 findes primært i Nordeuropa. Danmark bliver som nation og EU- medlem derfor nødt til at tage stilling til hvorvidt lagring af CO2 på et europæisk plan skal foregå i Dansk undergrund. Der er bred konsensus i internationale fremskrivninger om at der vil være et stort behov for CCS (carbon capture and storage) løsninger.

a. Dansk undergrund har kapacitet til at lagre EU ́s CO2-udledninger de næste 50 år i salt kaverner. b. Ved at bruge CCS kan overshoot måske forhindres og der kan købes lidt tid til at løse udfordringen i nogle af de sværeste sektorer.

11. Vindmølleparker: Der er et fremtidigt behov for flere vindmølleparker, samtidig ser vi en faldende opbakning blandt befolkningen for møller både på land og til havs. Jo flere møller vi kan sætte til lands jo billigere totalt. (Energiaftalen 2018 siger max 1850 møller på land) (Der bliver brug for kapacitet svarende til mellem 10-20 stk. 800MW havmølleparker inden 2050)

12. Naturgasnettet: Hvad gør vi med det? Hvis vi skifter til grøn gas gør vi det dyrere for forbrugerne og industrien. Men nettet kan også bruges som lager og til flytte gas mellem brændselsfabrikker. Skal det omstilles til at kunne håndtere brint?

13. Biogas: Biogas af gylle, hvordan udnyttes den bedst og hvordan kan CO2 udledningen fra processen opsamles og udnyttes, f.eks. til elektro-fuel produktion?

14. Energibesparelser Husholdninger: Energibesparelser i husholdninger (varmebesparelsespotentiale er ca. 35PJ/år) (hvordan får vi høstet det?)

15. Energibesparelser i industrien (potentiale ca. 100PJ) (hvordan?)

16. Omkostningerne ved at omstille energisystemet er formodentligt i omegnen af 10 mia. kr. årligt, svarende til 1500-2000 kr. årligt per person. Hvordan kan det finansieres?

17. Solceller: Vil solceller risikere at komme ud for samme dilemma (NIMBY-effekt) som vind og kan vi tillade os at bruge dyrebar landbrugsjord til at opsætte solceller? Det skaber samme etiske dilemma som biobrændsels produktion. Fødevare eller energi? (ud over udnyttelse af bolighustage og industri er der brug for et areal svarende halvdelen af Langeland i 2050)

Udfordringer i reduktion af øvrige drivhusgasser i overensstemmelse med Paris-aftalen (LULUCF mv.)

Gå tilbage

1. Udtag kulstofholdige jorde af dyrkning: De kulstofholdige/organogene jorde udgør omkring 108.000 ha. En omlægning af hele dette areal kan reducere den årlige udledning med op mod 3,5 mio. ton CO2e. Dette under antagelse af at halvdelen plantes til med skov og den anden halvdel henligger som moser og våde enge. (bør sættes i gang så hurtigt som muligt og fuldt indfaset inden 2030) (udleder i dag ca. 3 mio. CO2e om året) a. Der er meget stor usikkerhed på udledningerne fra de kulstofholdige jorde, da det er klimaafhængigt. Historisk svinger det mellem 2,6-4 mio. ton CO2e om året.

2. Øget skovrejsning: Omlægning af landbrugsjord til skov. F.eks. ved omlægning af ca. en tredjedel af landbrugsjorden (600.000 ha) til skov frem til 2050, så svarer det til et optag (reduktion af drivhusgasser) på 6,2 mio. ton CO2 om året (bør nås inden 2050).

a. Der antages en grundlæggende udvikling i henhold til folketingets beslutning i 1989 om at øge Danmarks skove til 20-25 % af det samlede areal i Danmark i 2100. I dag har vi nået en del af vejen, nemlig skov på omkring 14 % af vores areal, hvilket vil betyde vi i gennemsnit skal beplante mellem 3000-4500 ha skov årligt frem mod 2100 for at følge Folketingets beslutning

b. Ved beregningen af skovens CO2-optag bruger vi en gennemsnitsantagelse om CO2 optag i ny skov svarer til 10 t CO2/ha/år i 100 år efter beplantningen (igen er der store årlige klimaafhængige udsving)

3. Reduktion af husdyrbestanden: En halvering af antallet af køer og svin inden 2030 kan give en reduktion af drivhusgasser på ca. 3 mio. t CO2e i 2030 (samlet 15 mio.t CO2e for perioden frem til) (i dag udledes ca. 6 mio. t CO2e fa husdyr).

   a. Prognosen for antal af husdyr er stigende hvilket også resulterer i en stigning i metanudledningerne svarende til ca. 0.45 mio. t CO2e i 2030, hvis udviklingen ikke ændres.

4. Udnyttelse af gylle til biogas: Ved at anvende gylle til biogas reduceres potentielt metanudslippet. Reduktionspotentialet er ca. 0,2 mio. t CO2e om året) a. Hvis antallet af husdyr reduceres, så reduceres dette potentiale også

5. Andre potentialer: ændret foder til kvæg, nitrifikationshæmmere, forsuring af gylle, øget økologi etc. har samlet et reduktionspotentiale på omkring 1 mio. t CO2e om året.

   

   Arealanvendelsen i Danmark vist som hvor stor en andel af arealet, der bruges på:

   Landbrug = gul

   Skov = grøn

   Naturområder = blå

   Byer og infrastruktur = sort

Tilbage til forsiden