Udviklet af:
Forudsætninger
Forudsætninger kort fortalt
Her vil vi løbende beskrive de vigtigste forudsætninger anvendt i TIMES-DK modellen til de viste scenarier. Det er ikke en fuldendt beskrivelse og dokumentation, men den vil gradvist få tilføjet flere og flere detaljer efterhånden som vi får det beskrevet.
Modellen TIMES-DK er en energisystemmodel udviklet som en følge af energiaftalen i 2012 og bliver i dag brugt til bl.a. Energistyrelsens årlige Basisfremskrivning. Energy Modelling Club’s (EMC) udgave af TIMES-DK modellen adskiller sig fra Energistyrelsens på en række punkter, men grundmodellen er den samme. I vores modellering af scenarier bruger vi mange af de samme antagelser og forudsætninger som Energistyrelsen bruger i Basisfremskrivningen. EMC’s Referencescenario kan dermed sammenlignes med Energistyrelsens.
Brændselspriser
Brændselspriserne, der anvendes i TIMES-DK er baseret på Energistyrelses samfundøkonomiske beregningsforudsætninger fra 2018.
Priser på biler
Købsprisen for forbrugerne består i modellen af importprisen, registreringsafgift samt moms. Der er naturligvis stor usikkerhed på disse fremtidige priser, men med de anvendte priser og eksisterende afgiftssystem i Danmark, hælder det til en lille fordel til de eldrevne biler efter 2020.
Købsprisen på hybridbiler forventes allerede at falde til under prisen af benzin og diesel biler i 2020, som følge af afgiftsmæssige fordele. Frem mod 2025 forventes elbiler yderligere at falde og bliver dermed den billigste bil type. De anvendte importpriser på biler i figuren svarer til en EU mellem klasse bil eller en amerikansk kompakt model. Data er baseret på det amerikanske studie “ASSESSMENT OF VEHICLE SIZING, ENERGY CONSUMPTION, AND COST THROUGH LARGE-SCALE SIMULATION OF ADVANCED VEHICLE TECHNOLOGIES” lavet af U.S. Department of Energy (2018).
En optimeringsmodel som TIMES-DK kan have svært ved at fange forbrugerpræferencer, der ikke er økonomisk rationelle såsom frygten for at løbe tør for strøm i en elbil eller loyalitet over for et bestemt bilmærke. TIMES-DK vælger den billigste kombination af teknologier på tværs af alle sektorer og minimerer dermed de samlede omkostninger i samfundet. Derfor vil modellen så hurtigt som muligt forsøge at skifte til el og hybridbiler da de er billigst efter 2020. For at komme denne forbrugerpræference til gode bruges en bilvalgs model ved navn "Car Stock Model", der er udviklet med henblik på at analysere forbrugsmønster. Resultater fra denne model viser tildenser for at mellem og store biler vil skifte mod hybrid og el biler som følger af den nuværende afgiftstruktur.
Dette vurderes at udviklingen af el og hybrid biler er en relativ konservativ begrænsning når man kigger på udmeldingerne fra bilproducenterne:
| Bilfirma | Bilmodeller | Målsætninger |
|---|---|---|
| Volkswagen Group | 50 EV, 30 PHEV og 220 Hybrid modeller i 2025 og alle modeller (300) findes i EV eller PHEV version i 2030 | 25 % af salg i 2025 er EV/PHEV (2-3 millioner biler) |
| PSA Group (Peugeot, Opel, Citroén) | Alle bilmodeller i EV eller PHEV version i 2025 | |
| Volvo | Alle nye moodeller er PHEV eller EV fra 2019 | |
| Ford | 16 EV og 24 PHEV i 2022 (udtalelsen blev ændret fra 2025 efter blot 6 måneder) | 70 % af salg til Kina vil være hybrid, PHEV eller EV i 2025 |
| Jaguar, Aston Martin og Land Rover | Alle nye modeller er PHEV eller EV fra 2020 | |
| GM | 20 EV i 2023 og alle modeller er i EV eller PHEV i 2025 | |
| Hyundai | 14 EV i 2025 og 60 % af modellerne findes i el eller hybrid version i 2021 | |
| Toyota | Alle modeller i el eller hybrid version i 2025 | salg af 5.5 milioner EV og PHEV i 2030, svare til over 50 % af alle solgte biler i 2017 |
Diverse antagelser vedr. el- og varmesektoren
Da TIMES-DK udelukkende modellerer Danmark og ikke de omkringliggende lande, så anvendes en række eksogene antagelser om udviklingen i elpriser i omkringliggende lande, transmissionsforbindelser osv. Disse rammebetingelser følger så vidt muligt Energistyrelsens Basisfremskrivning. Det betyder bl.a. en maximal import/eksport af elektricitet på 22% af det nationale el forbrug i 2030.
Der er ikke modelleret nogen brændselsbinding i ikke modellen. Det er derfor muligt at skifte fra kul i store centrale fjernvarme til både biomasse og varmepumper.
Der er ikke tilslutningspligt til fjernvarme i modellen, så fjernvarme vil kun forblive og udvides til områder hvor der samlet set er den billigste løsning.
Der bruges en general diskonteringsrente på 10 % i modellen for at simulere privat økonomisk tankegang. Dog opererer fjernvarmeværker med en diskonteringsrente på 4 % for at simulere nulprofit og mulighed for kommunelån.
Potentiale for vedvarende energi i Danmark anvendt som grænser i modellen, herunder delt i brændselsfri og biomasse potentialer.
| Teknologi | MW kapacitet |
|---|---|
| Landvind | 6200 |
| Havvind | 50000 |
| Husstands solceller | 9500 |
| Industriens tag solceller | 8100 |
| Landbaseret solceller | 3000 |
| Bølge energi | 3175 |
| Solvarme | 7400 |
| Geotermi | 630 |
Landvind er begrænset 6200 MW som følger af energiaftalens beslutninger om maksimalt 1750 MW landvind. El-produktion på landvind er den billigste løsning og en øgning af potentialet betyder mere landvind og et billigere system.
| Energikilde | PJ per år |
|---|---|
| Affald | 32.6 |
| Træflis | 40 |
| Brænde | 24 |
| Energiroer | 15 |
| Rapsfrø | 15 |
| Træpiller | 0 |
| Gylle | 18.7 |
| Halm | 54 |
| Græsarter | 6.7 |
| Energimajs | 3.6 |
| Dybstrøelse | 16 |
| Totalt potentiale | 185.8 |
Den totale mænge nationale biomasse til rådighed svarer til ca. 220 PJ med de nuværende ressourcer. Med udnyttelse af marginaljorde til produktion af energiafgrøder vil potentialet kunne øge potentialet op mod 250 PJ biomasse. Ifølge studiet ”Carbon footprint of bioenergy pathways for the future Danish energy system” er den bæredygtige biomasse ressource på 10-20 GJ/person/år, svarende til 55-110 PJ biomasse forbrug i Danmark, altså mindre end det som anses som et realistisk potentiale for Danmark.